Drikkevarer

På Umami er smagen alt. Selve ordet Umami kan ikke oversættes direkte til dansk, fordi det rummer en helt verden af det abstrakte begreb “velsmag”. Derfor er vores indstilling til, hvordan vi fylder vinkælderen, også befriende udogmatisk og helt simpel. Vi vælger de vine, som vi selv godt kan lide, og som passer til vores køkken og den mad, vi laver. Ingen fordomme om, hvilke vine der må ligge i kælderen.

Når det er sagt, så dukker en rød tråd op, når man kigger på det hele fra oven. Det japanske køkken har sit fundament i begreberne harmoni og balance. Det har vinene, vi vælger, også, og på Umami findes ingen vine uden elegance og syre, selvom nogle af dem er rige og opulente. Så, når I på de næste sider finder vine fra velkendte steder som Bourgogne eller Mosel – sammen med eksotiske steder som Valdeorras eller Heathcote – så kan I stole på, at de alle sammen udviser harmoni og Umami.

Sake

Japans nationaldrik, sake, (eller Nihonshu som det oprindelig hedder) spiller en stor rolle i vores restaurant. Ikke alene fordi sake komplementerer vores japansk/franske fusionskøkken så godt, men også fordi det er en spændende kulturel drik. Med et omfattende klassifikationssystem og en variation i produktionsmetoder skabes en bred palet i sakens smag og stil. Saken er dermed alsidig og kan nydes under hele middagen, eftersom den ikke indeholder mere end 16 procent alkohol. Du kan også nyde sake som supplement til vores store udvalg af vin, japank øl eller grøn the.

I Japan er der mere end 1600 forskellige producenter, og hver producent fremstiller en række forskellige sake typer. På Umami er vi stolte over vores sakemenu. Vi har været så privilegerede at kunne sammensætte den af sake fra de bedste producenter og vores menu er i toppen på europæisk plan.

Ét af de vigtigste udtryk i forhold til sakeproduktion er "seimaibuai”, som betyder graden af polering af riskornene i saken. En simpel regel er, at jo mere kornene poleres, jo bedre bliver sakens kvalitet og jo mere træder variationer i smagen frem.

For at hjælpe dig til et valg blandt vores sake har vi forklaret nogle af kategorierne og termerne, der bruges i sakeverdenen, på vores menu, som kan ses til højre. Alt vores sake er ”Premium” eller ”Super Premium” og vi anbefaler, at den nydes afkølet ved samme temperatur som hvidvin. 

Hent pdf


Download vinkort

Hent pdf