Filosofi

Umami er en japansk-franske fusionsrestaurant. Madoplevelsen er baseret på det japanske køkkens filosofi om naturlige, sæsonbestemte ingredienser, som forstærkes og fremhæves gennem det franske køkkens substans og tradition. Vi går efter det bedste fra de to verdener.

Både restaurant og bar er for dig, der vil have høj kvalitet, store smagsoplevelser og kreativitet. Udtrykket simpelt, moderne og uformelt. I øjenhøjde, men med et ambitiøst udsyn.

 

En højere enhed

Med et enkelt koncept ønsker Umami at præsentere smagsindtryk og udtryk i et prisleje, hvor flere kan være med. Og vi præsenterer det hele uden at gå på kompromis med totaloplevelsen, hvor indretning, service, viden, mad og drikke går op i en højere enhed. 

Med afsæt i et stort fagligt gastronomisk engagement ønsker vi hos Umami at dele restaurantens og medarbejdernes passion for et moderne køkken. 

 

Mere end sushi

Restauranten tilbyder en omfattende og intensiv indføring i hele det japanske køkken, der tilbyder fisk, kød og vegetarretter. Har man ikke sulten til den store middag, så er en enkel gang nudler og en Kirin øl lige så oplagt. Det japanske køkken er ikke ensbetydende med sushi. 

Umamis sushibar fungerer uden tidsbestilling, og du kan spontant lægge vejen forbi. Her vil der være mulighed for en grundig indføring i de forskellige ingredienser og sammensætninger. 

For at tilbyde vores gæster den bedst mulige totaloplevelse er Umami naturligvis også udstyret med en ambitiøs bar. Her er udvalget af vin, saké og cocktails med til at gøre Umami til det oplagte sociale samlingspunkt – også når sulten er stillet.

Dette er det nye Umami – velkommen.